Om gruppen

Om gruppen

Egtved Gruppe er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark som på landsplan har omkring 25.000 medlemmer.


Gruppen har eksisteret siden 1945 og den har til huse på Vestergade 62 i Egtved. Vi har dels en hytte på grunden, men også et stort udendørs areal med eng, bæk, lejrpladser, andagtsplads, bålplads, bålhytte, shelter og skov.


Lederne består af over 20 frivillige , alle klar til at holde styr på de børn og unge vi har. Vi giver unge spejdere lederansvar ud fra tanken om, at de unge leder børn som en forlængelse af arbejdet som patruljeledere.


Gruppebestyrelsen består af 7-8 valgte forældre. De har ansvaret for hytten, for gruppens økonomi, og så er de ledernes opbakning.


Der er nogle traditioner i gruppen, som ligger på et bestemt tidspunkt år efter år:


Spejderfesten i forsamlingshuset den anden fredag i november for alle spejdere, søskende, forældre og bedsteforældre.


Det årlige loppemarked er lørdag efter Kristi Himmelfartsdag. Ugen op til loppemarkedet er de almindelige spejderaftener aflyst, så alle i stedet for kan give en hånd med i forberedelsen og afviklingen af loppemarkedet.


Egtved Gruppe er en del af Hærvejens Distrikt, og er pt. distriktets største gruppe med over 110 medlemmer. Distriktet består af 11 grupper i området mellem Vejle, Kolding, Vejen og Billund.